11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.”
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: “Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?”
19 Men Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder.”
21 Men han sagde: “Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Endnu én Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: “Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
