4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget.
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.”
17 Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: “Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn.”
18 Men han sagde til dem: “Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.”
