5 Da samledes fem Amoritterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
6 Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: “Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og stå os bi; thi alle Amoritterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!”
7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
8 Og HERREN sagde til Josua: “Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Hånd; ikke én af dem skal kunne holde Stand imod dig!”
9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11 Og da de flygtede for Israelitterne og netop var på Skråningen ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned på dem fra Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israelitterne dræbte med Sværdet.
12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoritterne i Israelitternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: “Sol, stat stille i Gibeon, og Måne i Ajjalons Dal!”
13 Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gå ned.
14 Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
