4 “Kom op til mig og hjælp mig med at slå Gibeon, thi det har sluttet Overenskomst med Josua og Israelitterne!”
5 Da samledes fem Amoritterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.
6 Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og lod sige: “Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op til os, hjælp os og stå os bi; thi alle Amoritterkongerne, som bor i Bjergene, har samlet sig imod os!”
7 Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de kampdygtige Mænd.
8 Og HERREN sagde til Josua: “Frygt ikke for dem, thi jeg giver dem i din Hånd; ikke én af dem skal kunne holde Stand imod dig!”
9 Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb var draget derop fra Gilgal,
10 og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen ved Bet-Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11 Og da de flygtede for Israelitterne og netop var på Skråningen ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned på dem fra Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af Haglstenene, var flere end dem, Israelitterne dræbte med Sværdet.
12 Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoritterne i Israelitternes Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse: “Sol, stat stille i Gibeon, og Måne i Ajjalons Dal!”
13 Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en hel Dag med at gå ned.
14 Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN kæmpede for Israel.
15 Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.
16 Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
17 Og der blev bragt Josua den Melding: “De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda.”
18 Da sagde Josua: “Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den.
19 Men I andre må ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi HERREN eders Gud har givet dem i eders Hånd!”
20 Da Josua og Israelitterne så havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer -
21 vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod Israelitterne.
22 Da sagde Josua: “Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen fil mig!”
23 Det gjorde de så og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
24 Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: “Kom hid og sæt Foden på disse Kongers Nakke!” Og de kom og satte foden på deres Nakke.
25 Da sagde Josua til dem: “Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi således vil HERREN handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!”
