6 Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne.
7 Og han sagde til ham: “Gå hen, to dig i Dammen Siloam” (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.
8 Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: “Er det ikke ham, som sad og tiggede?”
9 Nogle sagde: “Det er ham;” men andre sagde: “Nej, han ligner ham.” Han selv sagde: “Det er mig.”
10 Da sagde de til ham: “Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?”
11 Han svarede: “En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende.”
12 Da sagde de til ham: “Hvor er han?” Han siger: “Det ved jeg ikke.”
13 De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
14 Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne.
15 Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: “Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.”
16 Nogle af Farisæerne sagde da: “Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.” Andre sagde: “Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?” Og der var Splid imellem dem.