Text copied!
Bibles in Danish

JOHANNES 8:31-42 in Danish

Help us?

JOHANNES 8:31-42 in Hellig Bibel

31 Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: “Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,
32 og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.”
33 De svarede ham: “Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?”
34 Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.
35 Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.
36 Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.
37 Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.
38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader.”
39 De svarede og sagde til ham: “Vor Fader er Abraham.” Jesus sagde til dem: “Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.
40 Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.
41 I gøre eders Faders Gerninger.” De sagde til ham: “Vi ere ikke avlede i Hor; vi have én Fader, Gud.”
42 Jesus sagde til dem: “Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.
JOHANNES 8 in Hellig Bibel