Text copied!
Bibles in Danish

JOHANNES 6:41-53 in Danish

Help us?

JOHANNES 6:41-53 in Hellig Bibel

41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: “Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
42 og de sagde: “Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
43 Jesus svarede og sagde til dem: “Knurrer ikke indbyrdes!
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
45 Der er skrevet hos Profeterne: “Og de skulle alle være oplærte af Gud.” Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
47 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.
48 Jeg er Livets Brød.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.”
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: “Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?”
53 Jesus sagde da til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
JOHANNES 6 in Hellig Bibel