19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 Men han siger til dem: “Det er mig; frygter ikke!”
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end ét Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: “Rabbi! når er du kommen hid?”
26 Jesus svarede dem og sagde: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.”
28 Da sagde de til ham: “Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?”
29 Jesus svarede og sagde til dem: “Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte.”
30 Da sagde de til ham: “Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
32 Da sagde Jesus til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”
34 Da sagde de til ham: “Herre! giv os altid dette Brød!”
35 Jesus sagde til dem: “Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.”
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: “Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,”
42 og de sagde: “Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?”
43 Jesus svarede og sagde til dem: “Knurrer ikke indbyrdes!
