17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
20 Men han siger til dem: “Det er mig; frygter ikke!”
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end ét Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: “Rabbi! når er du kommen hid?”
26 Jesus svarede dem og sagde: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.”
28 Da sagde de til ham: “Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?”
29 Jesus svarede og sagde til dem: “Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte.”
30 Da sagde de til ham: “Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”
