12 og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget.
13 Og de sige til hende: “Kvinde! hvorfor græder du?” Hun siger til dem: “Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham.”
14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 Jesus siger til hende: “Kvinde: hvorfor græder du? hvem leder du efter?” Hun mente, det var Havemanden, og siger til ham: “Herre! dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg tage ham.”
16 Jesus siger til hende: “Maria!” Hun vender sig om og siger til ham på Hebraisk: “Rabbuni!” hvilket betyder Mester.
17 Jesus siger til hende: “Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gå til mine Brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.”
18 Maria Magdalene kommer og forkynder Disciplene: “Jeg har set Herren,” og at han havde sagt hende dette.
19 Da det nu var Aften på den samme Dag, den første Dag i Ugen, og Dørene der, hvor Disciplene opholdt sig, vare lukkede af Frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: “Fred være med eder!”
20 Og som han sagde dette, viste han dem sine Hænder og sin Side. Så bleve Disciplene glade, da de så Herren.
21 Jesus sagde da atter til dem: “Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender også jeg eder.”
