13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig,
21 at de må alle være ét; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være ét i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være ét, ligesom vi ere ét,
23 jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til ét, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
