11 Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: “I ere ikke alle rene.”
12 Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: “Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14 Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere også I skyldige at to hverandres Fødder.
15 Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle også I gøre.
16 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
17 Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når det er sket, skulle tro, at det er mig.
20 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.”
21 Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og vidnede og sagde: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig.”
22 Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte om.
23 Men der var en iblandt hans Disciple, som sad* til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. { *egl.: lå ved Jesu Bryst; man lå til Bords (se Luk. 7, 37) med sit Hoved ud for Sidemandens Bryst. }
24 Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: “Sig, hvem det er, han taler om?”
25 Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: “Herre! hvem er det?”
26 Jesus svarer: “Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.” Så dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.
27 Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så siger Jesus til ham: “Hvad du gør, gør det snart!”
28 Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.
29 Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: “Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;” eller at han skulde give noget til de fattige.
