5 Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6 Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
7 Derefter siger han så til Disciplene: “Lader os gå til Judæa igen!”
8 Disciplene sige til ham: “Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?”
9 Jesus svarede: “Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: “Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne.”
12 Da sagde Disciplene til ham: “Herre! sover han, da bliver han helbredt.”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: “Lazarus er død!
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: “Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!”
