10 Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham.”
11 Dette sagde han, og derefter siger han til dem: “Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne.”
12 Da sagde Disciplene til ham: “Herre! sover han, da bliver han helbredt.”
13 Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
14 Derfor sagde da Jesus dem rent ud: “Lazarus er død!
15 Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!”
16 Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: “Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!”
17 Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
18 Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier* derfra. { *omtrent halvanden Fjerdingvej, Luk. 24, 18. }
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.”
