7 Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 Såfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;