24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: “Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: “Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.”
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
29 Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30 idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn.”
31 Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32 Men de troendes Mængde havde ét Hjerte og én Sjæl; og end ikke én kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33 Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
