4 Da sagde Paulus: “Johannes døbte med Omvendelses-Dåb, idet han sagde til Folket, at de skulde tro på den, som kom efter ham, det er på Jesus.”
5 Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 Og da Paulus lagde Hænderne på dem, kom den Helligånd over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 Men de vare i det hele omtrent tolv Mand.
8 Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 Men dette varede i to År, så at alle, som boede i Asien, både Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 så at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Ånder fore ud.
13 Men også nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Ånder, idet de sagde: “Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.”
14 Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst,
15 Men den onde Ånd svarede og sagde til dem: “Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?”
16 Og det Menneske, i hvem den onde Ånd var, sprang ind på dem og overmandede dem begge og fik sådan Magt over dem, at de flygtede nøgne og sårede ud af Huset.
17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, både Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge* værd. { *d. e. Drakmer, se Luk. 15, 8. }
20 Så kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Ånden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og så drage til Jerusalem, og han sagde: “Efter at jeg har været der, bør jeg også se Rom.”
22 Og han sendte to af dem, som gik ham til Hånde, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
