27 Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Håndtering skal komme i Foragt, men også for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.”
28 Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og råbte og sagde: “Stor er Efesiernes Artemis!”
29 Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Men da Paulus vilde gå ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Men også nogle af Asiarkerne*, som varé hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret. { *d. e. Mænd, udvalgte til at forestå de offentlige Kamplege i Provinsen Asien. }
32 Da skrege nogle ét, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Årsag de vare komne sammen.
33 Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Hånden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 Men da de fik at vide, at han var en Jøde, råbte de alle med én Røst i omtrent to Timer: “Stor er Efesiernes Artemis!”
35 Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: “I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 Når altså dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken er Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
