19 Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.
20 Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;
21 men han tog Afsked og sagde: “Jeg må endelig holde denne forestående Højtid i Jerusalem; men jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil.” Og han sejlede ud fra Efesus { *De indklamrede Ord mangle i de ældste Håndskrifter. }
22 og landede i Kæsarea, drog op* og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia. { *til Jerusalem. }
23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.
24 Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.
25 Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Dåb.
26 Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.