26 Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
27 Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.
28 Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:
29 At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!”
30 Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
31 Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
32 Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
33 Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
34 Men Silas besluttede at blive der.* { *Verset mangler i de vigtigste Håndskrifter. }
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
36 Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: “Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem.”
37 Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.
38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
39 Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
