42 Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.
43 Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.
44 Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.
45 Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.
46 Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: “Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.
47 Thi således har Herren befalet os: “Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.””
48 Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,
49 og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.
50 Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.
