3 han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: “Kornelius!”
4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: “Hvad er det, Herre?” Han sagde til ham: “Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.”
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
13 Og en Røst lød til ham: “Stå op, Peter, slagt og spis!”
14 Men Peter sagde: “Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.”
