10 Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
12 Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
13 Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
