6 Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikke holder mine Bud, mine Anordninger, som jeg har forelagt eder, men går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem,
7 så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,
8 og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som går der forbi, skal blive slået af Rædsel og give sig til at hånfløjte. Og når man siger: Hvorfor har HERREN handlet således mod dette Land og dette Hus?
9 skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som førte deres Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!”
10 Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de to Bygninger, HERRENS Hus og Kongens Palads -
11 Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ og Guld, så meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galilæa.
12 Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem;
13 og han sagde: “Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?” Derfor kaldte man den Kabullandet*, som det hedder den Dag i Dag. { *dvs. måske: det magre Land. }
14 Men Hiram sendte Kongen 120 Guldtalenter.
15 På følgende Måde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opføre HERRENS Hus, hans eget Palads, Millo*, Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer { *se til 2 Sam. 5, 9. }
16 (Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kana'anæere, der boede i Byen, havde han ladet dræbe og derpå givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift.)
17 (Nu genopbyggede Salomo Gezer), Nedre-Bet-Horon,
18 Ba'alat, Tamar i Ørkenen i Juda Land,
19 alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige:
20 Alt, hvad der var tilbage af Amoritterne, Hetitterne, Perizzitterne, Hivvitterne og Jebusitterne, og som ikke hørte til Israelitterne,
21 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israelitterne ikke havde været i Stand til at lægge Band på, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
22 Af Israelitterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde, men de var Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri. -
23 Tallet på Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede. -
24 Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo. -
25 Tre Gange om Året ofrede Salomo Brændofre og Takofre på det Alter, han havde bygget HERREN, og tændte Offerild for HERRENS Åsyn; og han fuldførte Templet.
26 Kong Salomo byggede også Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det røde Havs Kyst i Edom;