8 Stængerne var så lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.
9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den på Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israelitterne, da de drog bort fra Ægypten.
10 Da Præsterne derpå gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENS Hus,
11 så at Præsterne af Skyen hindredes i at stå og udføre deres Tjeneste; thi HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus.
12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det står jo optegnet i Sangenes Bog.