31 Da sagde hans Folk til ham: “Vi har hørt, at Kongerne over Israels Hus er nådige Konger; lad os binde Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og gå ud til Israels Konge, måske han da vil skåne dit Liv!”
32 Så bandt de Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: “Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!” Han svarede: “Er han endnu i Live? Han er min Broder!”
33 Det tog Mændene for et godt Varsel. og de tog ham straks på Ordet, idet de sagde: “Benhadad er din Broder!” Da sagde han: “Gå hen og hent ham!” Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig.
34 Benhadad sagde nu til ham: “De Byer, min Fader fratog din Fader, vil jeg give tilbage, og du må bygge dig Gader i Damaskus, lige som min Fader gjorde i Samaria! På disse Vilkår give du mig fri!” Og han sluttede Pagt med ham og lod ham gå.
35 Men en af Profetsønnerne sagde med HERRENS Ord til sin Fælle: “Slå mig!” Men han vægrede sig derved.
36 Da sagde han til ham: “Fordi du ikke har adlydt HERRENS Ord. skal en Løve dræbe dig, når du går bort fra mig!” Og da han gik bort fra ham, traf en Løve på ham og dræbte ham.
37 Så traf Profetsønnen en anden og sagde til ham: “Slå mig!” Og den anden slog ham og sårede ham.
38 Så gik Profeten hen og stillede sig på den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for Øjnene.
39 Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: “Din Træl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand* og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bøde en Talent Sølv! { *dvs. en Fiende, han havde taget til Fange. }
