8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.
9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.
10 Lån Øre til HERRENS Ord, i Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!
11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Vædderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
12 Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?
13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne - jeg afskyr Uret og festlig Samling.
14 Eders Nymånefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.
15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;
16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,
17 lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!
18 Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.
19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;
20 står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENS Mund har talet.
21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem - men nu er der Mordere.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.
