7 Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne - så øde som ved Sodomas Undergang.
8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.
9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.
10 Lån Øre til HERRENS Ord, i Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk!
11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Vædderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
12 Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned?