13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne - jeg afskyr Uret og festlig Samling.
14 Eders Nymånefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.
15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;
16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,
17 lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!
18 Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.
19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;
20 står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENS Mund har talet.
21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem - men nu er der Mordere.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.
