3 I eders Hånd gav Gud Midjanitternes Høvdinger Oreb og Ze'eb, hvad har jeg formået i Sammenligning med eder?” Og da han talte således, lagde deres Vrede sig mod ham.
4 Da Gideon nåede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham, over, udmattede og sultne.
5 Han sagde da til Folkene i Sukkot: “Giv Folkene, der følger mig, nogle Brød, thi de er udmattede, og jeg er i Færd med at forfølge Midjanitterkongerne Zeba og Zalmunna!”
6 Men Høvedsmændene i Sukkot svarede: “Har du allerede fået fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brød?”
7 Da sagde Gideon: “Til Gengæld skal jeg tærske eders Kroppe med Ørkentorne og Tidsler, når HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i min Hånd!”
8 Så drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,
9 tiltalte han dem på lignende Måde og sagde: “Når jeg kommer uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!”
10 Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hær i Karkor, henved 15.000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af Østens Stammers, Hær; de faldne udgjorde 120.000 våbenføre Mænd.
11 Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej østen for Noba og Jogbeha og slog Hæren, der ikke anede Uråd.
12 Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de to Midjanitterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hæren med Rædsel.
13 Da Gideon, Joasjs Søn, vendte tilbage fra Kampen, fra Herespasset,
14 fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge Mand skrev Navnene på Høvedsmændene og de Ældste i Sukkot op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mænd.
