7 Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med eders Råd!”
8 Da rejste hele Folket sig som én Mand og sagde: “Ingen af os vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
9 Men således vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det efter Lodkastning,
10 og vi vil udtage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fødemidler til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde Gibea i Benjamin den Skændselsdåd, de har øvet i Israel!”
11 Derpå samlede alle Israels Mænd sig mod Byen, alle som én.
12 Og Israels Stammer sendte Mænd ud i hele Benjamins Stamme og lod sige: “Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
13 Udlever nu Mændene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dræbe dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!” Men Benjaminitterne vilde ikke høre deres Brødre Israelitternes Ord.
14 Og Benjaminitterne stævnede sammen fra deres Byer til Gibea for at drage i Kamp mod Israelitterne.
15 Da Benjaminitterne fra Byerne mønstredes den bag, udgjorde de 25.000 våbenføre Mænd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der mønstredes, 700 udsøgte Krigere;
16 af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthåndede; de kunde alle slynge med Sten, så de ramte på et Hår uden at fejle.
17 Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de 400.000 våbenføre Mænd, der alle var Krigere.
18 De brød så op og drog til Betel og rådspurgte Gud; og Israelitterne sagde: “Hvem af os skal først drage i Kamp mod Benjaminitterne?” HERREN svarede: “Det skal Juda!”
