7 Da sagde Adonibezek: “Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!” Derpå førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
8 Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.
9 Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.
10 Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat-Arba - og slog Sjesjaj, Ahiman og Talmaj.
11 Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjat-Sefer.
12 Da sagde Kaleb: “Den, som slår Kirjat-Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!”
13 Og da Kenizzitten Otniel, Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.
14 Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: “Hvad vil du?”
