ANDEN KONGEBOG 10:7-27

⁷Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem, halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el.

⁸Da Budet kom og meldte: “Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!” sagde han: “Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!”

⁹Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: “I er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelse mod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse?

¹⁰Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin Tjener Elias!”

¹¹Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i Jizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så at ikke en eneste blev tilbage og slap bort.

¹²Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet-Eked-Haro'im ved Vejen,

¹³mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: “Hvem er I?” De svarede: “Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned for at hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner.”

¹⁴Da sagde han: “Grib dem levende!” Så greb de dem levende, og han lod dem dræbe ved Bet-Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikke én lod han blive tilbage.

¹⁵Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham i Møde, og han hilste på ham og spurgte: “Er du af Hjertet oprigtig mod mig som jeg mod dig?” Jonadab svarede: “Ja, jeg er!” Da sagde Jehu: “Så giv mig din Hånd!” Han gav ham da Hånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen

¹⁶og sagde: “Følg mig og se min Nidkærhed for HERREN!” Og han tog ham med i Vognen,

¹⁷Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs Slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.

¹⁸Derefter kaldte Jehu hele Folket sammen og sagde til dem: “Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!

¹⁹Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle hans Præster hid til mig, ikke én må udeblive, thi jeg har et stort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver, skal bøde med Livet!” Men det var en Fælde, Jehu stillede, for at udrydde Ba'alsdyrkerne.

²⁰Derpå sagde Jehu: “Helliger en festlig Samling til Ære for Ba'al!” Og de udråbte en festlig Samling.

²¹Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og det blev fuldt fra Ende til anden.

²²Så sagde han til Opsynsmanden over Klædekammeret: “Tag en Klædning* frem til hver af Ba'alsdyrkerne!” Og han tog Klædningerne frem til dem. { *dvs. en viet Klædning, der brugtes ved Offerfestene. }

²³Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og han sagde til Ba'alsdyrkerne: “Se nu godt efter; at der ikke her iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun Ba'alsdyrkere!”

²⁴Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehu havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: “Den, der lader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i eders Hænder, skal bøde Liv for Liv!”

²⁵Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han til Livvagten og Høvedsmændene: “Gå nu ind og hug dem ned! Ikke én må slippe bort!” Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagten og Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusets inderste Rum,

²⁶bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den;

²⁷og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjorde det til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag.