14 Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Vædder på hvert.
15 Derpå sagde Bileam til Balak: “Bliv stående her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!”
16 Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: “Vend tilbage til Balak og tal således!”
17 Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: “Hvad har HERREN sagt?”
18 Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn!
19 Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?
20 Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage!
21 Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HERREN dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.
22 Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn.
23 Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu siger man om Jakob og om Israel: “Hvad har Gud gjort?”
24 Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve! Det lægger sig først, når det har ædt Rov og drukket de dræbtes Blod.
25 Da sagde Balak til Bileam: “Vil du ikke forbande det, så velsign det i alt Fald ikke!”
26 Men Bileam svarede og sagde til Balak: “Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad HERREN siger, det gør jeg!”
27 Da sagde Balak til Bileam: “Kom, jeg vil tage dig med til et andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det fra det Sted.”
28 Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op over Ørkenen.
