Text copied!
Bibles in Danish

4 MOSEBOG 22:3-19 in Danish

Help us?

4 MOSEBOG 22:3-19 in Hellig Bibel

3 grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.
4 Da sagde Moab til Midjanitternes Ældste: “Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!” På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.
5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammonitternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: “Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.
6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!”
7 Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.
8 Han sagde til dem: “Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!” Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.
9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: “Hvem er de Mænd, som er hos dig?”
10 Men Bileam svarede Gud: “Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
11 Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!”
12 Men Gud sagde til Bileam: “Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!”
13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: “Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!”
14 Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: “Bileam vægrede sig ved at følge med os!”
15 Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
16 og de kom til Bileam og sagde til ham: “Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!”
18 Men Bileam svarede Balaks Folk: “Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19 bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!”
4 MOSEBOG 22 in Hellig Bibel