3 grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.
4 Da sagde Moab til Midjanitternes Ældste: “Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!” På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.
5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammonitternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: “Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.
6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!”
7 Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.
8 Han sagde til dem: “Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!” Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.
9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: “Hvem er de Mænd, som er hos dig?”
10 Men Bileam svarede Gud: “Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
11 Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!”
12 Men Gud sagde til Bileam: “Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!”
13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: “Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!”
