13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: “Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!”
14 Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: “Bileam vægrede sig ved at følge med os!”
15 Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
16 og de kom til Bileam og sagde til ham: “Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!”
18 Men Bileam svarede Balaks Folk: “Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19 bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!”
20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: “Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!”
21 Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENS Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
23 Da nu Æselet så HERRENS Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.
24 Da stillede HERRENS Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;
25 og da Æselet så HERRENS Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.
26 HERRENS Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.
27 Da Æselet så HERRENS Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.
