5 og talte mod Gud og Moses og sagde: “Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde.”
6 Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.
7 Så kom Folket til Moses og sagde: “Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; gå i Forbøn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!” Og Moses gik i Forbøn for Folket.
8 Da sagde HERREN til Moses: “Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!”
9 Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.
10 Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;
11 og de brød op fra Obot og slog Lejr i Ijje-Ha'abarim i Ørkenen østen for Moab.
12 Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.
13 Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoritternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoritterne.
14 Derfor hedder det i Bogen om HERRENS Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,
15 som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.
16 Derfra brød de op til Be'er*; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: “Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!” { *betyder Brønd. }
17 Da sang Israelitterne denne Sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!
