21 Israel sendte nu Sendebud til Amoritterkongen Sihon og lod sige:
22 “Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!”
23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.
24 Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammonitternes Land; thi Ja'zer ligger ved Ammonitternes Grænse;
25 og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoritternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.
26 Thi Hesjbon var Amoritterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
27 Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!
28 Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.
29 Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosj's Folk! Han* gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoritternes Konge. { *dvs. Kemosj, Moabs Gud. }
30 Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.
31 Så bosatte Israel sig i Amoritternes Land.
32 Derpå sendte Moses Spejdere til Ja'zer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoritter bort.
