3 og Folket kivedes med Moses og sagde: “Gid vi var omkommet, dengang vore Brødre omkom for HERRENS Åsyn!
4 Hvorfor førte I HERRENS Forsamling ind i denne Ørken, når vi skal dø her, både vi og vort Kvæg?
5 Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?”
6 Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste HERRENS Herlighed sig for dem,
7 og HERREN talede til Moses og sagde:
8 “Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!”
9 Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENS Åsyn, som han havde pålagt ham;
10 og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: “Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?”
11 Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke.
12 Men HERREN sagde til Moses og Aron: “Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!”
13 Dette er Meribas* Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem. { *betyder kiv. 2 Mos. 17, 7. }
14 Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: “Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os,
