18 Men Edom svarede ham: “Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!”
19 Da sagde Israelitterne til ham: “Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!”
20 Men han svarede: “Du må ikke drage her igennem!” Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.
21 Da Edom således formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom.
22 Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.
23 Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde:
24 “Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.
25 Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor;
26 affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!”
27 Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op på Bjerget Hor i hele Menighedens Påsyn;
28 og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget,
29 og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.
