14 Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: “Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os,
15 hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og vore Fædre;
16 da råbte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grænsen af dine Landemærker.
17 Lad os få Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene; vi vil gå ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er nået igennem dit Land!”
18 Men Edom svarede ham: “Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!”
19 Da sagde Israelitterne til ham: “Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!”
20 Men han svarede: “Du må ikke drage her igennem!” Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.
21 Da Edom således formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom.
22 Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.
23 Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde:
24 “Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.
