23 Da talede HERREN til Moses og sagde:
24 “Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!”
25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste,
26 og han talte til Menigheden og sagde: “Træk eder tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!”
27 Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og små.
28 Og Moses sagde: “Derpå skal I kende, at HERREN har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrådighed:
29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har HERREN ikke sendt mig;
30 men hvis HERREN lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet HERREN!”
31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sig under dem,
32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;
33 og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen.
34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: “Blot ikke Jorden skal opsluge os!”
35 Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.
36 Da talede HERREN til Moses og sagde:
