4 Og de sagde til hverandre: “Lad os vælge os en Fører og vende tilbage til Ægypten!”
5 Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran hele den israelitiske Menigheds Forsamling.
6 Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder
7 og sagde til hele Israelitternes Menighed: “Landet, vi har rejst igennem og undersøgt, er et såre, såre godt Land.
8 Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre os til det Land og give os det, et Land, der flyder med Mælk og Honning.
9 Gør kun ikke Oprør imod HERREN og frygt ikke for Landets Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brød; deres Skygge* er veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!” { *dvs. deres Værn, her vel deres Guder (Es. 30, 2.) }
10 Hele Menigheden tænkte allerede på at stene dem; men da kom HERRENS Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved Åbenbaringsteltet.
11 Og HERREN sagde til Moses: “Hvor længe skal dette Folk håne mig, og hvor længe vil det vægre sig ved at tro på mig, til Trods for alle de Tegn jeg har gjort i det?
