3 Derfor kaldte man dette Sted Tab'era, fordi HERRENS Ild brød løs* iblandt dem. { *På hebr. Ordspil med Navnet Tab'era. }
4 Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israelitterne til at græde igen, og de sagde: “Kunde vi dog få Kød at spise!
5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,
6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna.”
7 Mannaen lignede Korianderfrø og så ud som Bdellium.
8 Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.
9 Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.
10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENS Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses' Mishag.