3 Moses sagde da til Aron: “Det er det, HERREN talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og min Herlighed for alt Folkets Øjne!” Og Aron tav.
4 Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels Sønner, til sig og sagde til dem: “Kom og bær eders Frænder bort fra Helligdommen uden for Lejren!”
5 Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses havde sagt.
6 Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: “I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder*, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, HERREN har antændt; { *som tegn på sorg. 3 Mos. 21, 1 ff. }
7 og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø, thi HERRENS Salveolie er på eder!” Og de gjorde som Moses sagde.
8 Og HERREN talede til Aron og sagde:
9 Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I gået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt,
10 for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene,
11 og for at I kan vejlede Israelitterne i alle de Love, HERREN har kundgjort dem ved Moses.
12 Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Sønner Eleazar og Itamar: “Tag Afgrødeofferet, der er levnet fra HERRENS Ildoffer*, og spis det usyret ved siden af Alteret, thi det er højhelligt; { *dvs. det 3 Mos. 9, 17 omtalte. }
