SALME 9:1-20

¹Til Sangmesteren. Al-mut-labben*. En Salme af David. { *måske et Musikudtryk; Betydningen er ukendt. }

²Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

³glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

⁴fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

⁵Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

⁶Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

⁷Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

⁸Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

⁹skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

¹⁰HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

¹¹og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

¹²Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

¹³Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

¹⁴“HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

¹⁵at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!”

¹⁶Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

¹⁷HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela*. { *Musikudtryk af ukendt Betydning. }

¹⁸Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

¹⁹Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

²⁰Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;