SALME 90:2-15

²Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

³Mennesket gør du til Støv igen, du siger: “Vend tilbage, I Menneskebørn!”

⁴Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

⁵Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

⁶ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

⁷Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

⁸Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

⁹Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

¹⁰Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

¹¹Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

¹²At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

¹³Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

¹⁴mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

¹⁵Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Åremål, da vi led ondt!