52lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,
62prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;
63Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65Da vågned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
SALME 78
SALME 78:52-66