SALME 78:36-54

³⁶De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

³⁷deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

³⁸Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

³⁹han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

⁴⁰Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

⁴¹De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

⁴²hans Hånd kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

⁴³da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

⁴⁴forvandled deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

⁴⁵sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

⁴⁶gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

⁴⁷slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

⁴⁸prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

⁴⁹Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

⁵⁰frit Løb gav han sin Vrede, skåned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

⁵¹alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamitternes Telte,

⁵²lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

⁵³leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

⁵⁴han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,